Hjem - http://fyrvaerkeri.dk
Kontakt
Print
Sitemap

Fyrværkerikampagnen 2007/2008

Kender du typen?

Nytårsaften. En cigar i den ene hånd og fyrværkeri i den anden. Tændt, selvfølgelig.
Se mig! Se mig!
Masser af tændt fyrværkeri. Fornuften er der slukket for.

Årets fyrværkerikampagne fokuserer på de unge mænd. Fakta er, at de fleste fyrværkeri-ulykker rammer unge mænd. Tit er det deres egen skyld. Måske skal de vise sig. Måske er de for berusede.
"Vi har tænkt os at ramme de unge mænd med en noget grovkornet parodi på dem selv," fortæller leder af Fyrværkerikampagnen, Niels Jørgen Søndergaard.

Filmene 'Store bøller – små køller' og 'Pjevse har det godt' er tænkt som virale film. Det vil sige, at de unge selv sender dem til venner og bekendte.
"Ved at sprede budskabet via de unges egne netværk opnås en sneboldeffekt, der i løbet af kort tid skaber intensiv opmærksomhed om unge og fyrværkeri – og især om forkert håndtering af det farlige nytårsskyts," forklarer Niels Jørgen Søndergaard.

Se filmene på YouTube:

Årets kampagnefremstød er sket i samarbejde med TrygFonden, Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.